Vigtig information før tatoveringsfjernelse med laser.

FØR BEHANDLING

Hos Reskin prioriterer vi din sikkerhed, komfort og behandlingseffektivitet højt. For at opnå det bedst mulige resultat og minimere risikoen for bivirkninger, er det afgørende du nøje følger nedenstående retningslinjer, før din behandling med laser til fjernelse af tatoveringer.

Før behandlingen:

    • Undgå sollys

    Undlad at udsætte det aktuelle hudområde for sollys, solarium og selvbrunerprodukter i minimum 2 uger før og efter behandlingen – allerhelst 4 uger. UV-stråling og pigmenterende produkter kan reducere behandlingens effektivitet og øge risikoen for bivirkninger, såsom hyperpigmentering, hypopigmentering og ardannelse.

    • Hold området rent og barberet

    Huden skal være helt ren og tør på behandlingsdagen – fri for makeup, cremer, solcreme eller andre produkter. Barber venligst det område (ikke øjenbryn), der skal behandles, 12–24 timer før behandlingen for at sikre optimal laserpenetration. Voks og andre hårfjerningsmidler må ikke anvendes 2 uger før og efter behandling.

    • Undgå disse medicinske præparater

    Du må ikke være i behandling med Isotretinoin (Accutane) eller anden fotosensibiliserende medicin i minimum 6 måneder før første behandling og i hele behandlingsforløbet.

    Indtag ikke aspirin eller ibuprofen før behandlingen, da disse kan øge risikoen for blødning og andre bivirkninger.

    • Smertelindring – valgfrit tilbud

    Vi tilbyder en effektiv bedøvelsescreme til 199,- kr. Denne bør påføres 1,5-2 time før behandlingen og dækkes med husholdningsfilm for optimal effekt. Alternativt kan du tage et smertestillende middel uden ibuprofen ca. 30 minutter før behandlingen.

    • Påklædning

    Vælg let og løstsiddende tøj, som giver nem adgang til det område, der skal behandles, og som ikke generer huden bagefter.

     

    Helbredsmæssige hensyn:

    • Graviditet og amning

    Vi behandler ikke gravide eller ammende personer.

    • Sygehistorie og ændringer i helbredstilstand

    Informér os venligst, hvis der sker ændringer i din helbredstilstand eller hvis du påbegynder ny medicin, der kan påvirke laserbehandlingen. Dette er vigtigt for din sikkerhed og for at sikre en korrekt behandlingsplan.

    • Solskoldning

    Området, der skal behandles, må ikke være solskoldet. Beskyt huden med SPF 50+ eller dækkende tøj i tiden op til behandlingen.

     

    Helbredstilstande og medicin

    Laserbehandling kan muligvis ikke udføres, hvis du har visse sygdomme eller bruger specifik medicin. Det er vigtigt, at du informerer os, hvis noget af følgende er relevant for dig inden behandlingen:

     

    Helbredstilstande:

    – Diabetes.

    – Hæmofili (blødersygdom).

    – Hjerteproblemer eller forhøjet blodtryk.

    – Hudsygdomme (psoriasis, eksem, iktyose, keloid-ar).

    – Allergi (f.eks. mod lidocain).

    – Lupus eller dårlig sårheling.

    – Hudkræft/melanom.

    – Blodfortyndende medicin.

    – Roaccutane inden for 6 måneder.

    – Kemoterapi inden for det seneste år.

     

    Medicin og behandlinger:

    – Antibiotika eller binyrebarkhormon.

    – Retinoider (f.eks. A-vitamin).

    – Hydrocortison-cremer.

    – Cremer med A-, C-vitamin eller retinol.

    – Frugtsyre- eller svampebehandling.

    – Æteriske olier.

    – Botox eller fillers i det område, der skal behandles.

     

    Vi anbefaler, at du følger disse retningslinjer nøje. Overholdelse af forberedelseskravene er afgørende for at opnå sikre og effektive resultater med tatoveringsfjernelse ved hjælp af laser. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.